Referencer

Carolina Puck referencer

Zoneterapi til selvudvikling og graviditet

De sidste 4 år har jeg fået zoneterapi af Carolina. Carolina forstår at lytte til dig og vejlede dig som menneske, samtidig med at hun behandler din fysiske krop. Hun guider og giver dig redskaber til at finde balance i dit liv og gå den vej DU ønsker og drømmer om.

Zoneterapien har givet mig en dybere kontakt med mig selv, større velvære og ikke mindst hjulpet mig med at få en dejlig søn i armene. Det har taget mig lang tid at blive gravid, men da det endelig skete, valgte jeg at fortsætte med zoneterapien en gang om måneden frem til fødslen. Jeg har ingen komplikationer haft i min graviditet og har hele tiden følt mig dybt forbundet med mit barn i maven. Carolina har gennem min graviditet støttet mig i mine tanker om fødslen, og det at blive mor, samt guidet mig på bedste vis.

Anne


Carolina - en zoneterapeut, der kan sit kram!

For mig er det meget værdifuldt at komme hos Carolina. Mærker tydeligt at hun både fagligt og menneskeligt gør en forskel.
Hendes evne til at lytte, spørge ind til ens "tilstand", til at motivere og til at ramme plet med sin behandling - zoneterapien - er helt unik. Super god til at forklare på en enkel og forståelig måde, hvad det er hun gør! Altid naturlig, imødekommende, nærværende og parat til at coache en. Jeg kan ikke takke Mette nok for det, som hun betyder for mig og mit velbefindende.

Ole


Carolina er ikke bare zoneterapeut..

..hun er så meget mere. Carolina favner bredt, og er god til at se den enkeltes behov her og nu. Carolina er ikke blot soma men i lige så høj grad psyke, spirit. Hun er dyb og magisk. Hun ser det der ligger bag symptomerne, det jeg måske forsøger at gemme væk, jeg bliver spejlet i mig selv, på en meget fin og omsorgsfuld måde. Så selv om det er svært, bliver jeg favnet og hjulpet på vej.
Hun er helt igennem passioneret og dybt engageret, så jeg kommer til at føle mig som det vigtigste menneske i hele verden, når jeg bliver behandlet af Carolina.

Helle


Carolina har hjulpet mig videre i mit liv

Når hverdagens stress har taget over, og jeg har haft svært ved at mærke efter i mig selv, hjælper hun mig igennem med zoneterapi samtaler. Hun er en holistisk katalysator, som har kickstartet min selvudvikling og sat gang i min trætte, stressede og forsømte krop.
Første gang jeg startede et forløb op hos Carolina, vandt jeg selvbestemmelsen over mit liv tilbage. Jeg sad fast i et hamsterhjul, hvor mine egne forventninger og en stresset hverdag fyldt med konstant hensyntagen til alle omkring mig, havde fået overtaget. Oveni det psykiske stress led jeg også af celleforandringer (svære), spændingshovedpiner, smerter i hofteled, havde ikke haft mensens i over et år og kunne ikke mærke min krops behov. Efter en række konsultationer hos Carolina fandt jeg mig selv igen, og det er jeg hende uendeligt taknemmelig for. Hun er en fantastisk behandler, som kan hjælpe med at finde ens skjulte potentiale frem uden at belære eller forvente.

Stine Holt Jensen

 

Carolina giver stor omsorg og skaber tryghed og tillid

Carlina har en stor indlevelsesevne. Det er som om, at hun er guidet af både en menneskelig og åndelig intuition. Jeg oplever, at hun er dygtig og kompetent. Til både zoneterapi og samtaleterapi. Carolina har en stor viden om krop og sind og hvordan disse indvirker på hinanden. Hun har et holistisk/helhedsorienteret perspektiv på ubalancer i krop og sind og giver brugbare råd i forhold til kost og livsførelse, som giver én mulighed for selv at være en aktiv del af processen. Jeg har oplevelser med zoneterapi behandlinger, der til tider føles som små mirakler i krop og sind. Tusinde tak for det Carolina.

Marie

 

Carolinas evner er unikke, hun har hjulpet mig op at stå - og ud i verden gå

Jeg var nået et sted i mit liv, hvor jeg hverken kunne se ud eller ind. Jeg var sendt til tælling og kræfterne til at åbne og se nye muligheder var meget små. Carolina har dog formået og formår med høj faglighed koblet med megen hjerteenergi at se bagom en. Jeg har ved at komme hos Carolina fået en fornyet energi og styrke og tro på mig selv - ved at have arbejdet med blokeringer på forskellige planer. Carolina har en medfødt unik evne til indlevelse og til at se og mærke, hvor åbningerne er. Den forskel som Carolina har gjort og gør for mig kan jeg ikke sætte ord på, jeg er dybt taknemmelig. Hun formår at skabe et rum med megen tryghed, tillid, varme og inspiration. Det er et anerkendende og ydmygt rum - og med stor respekt for en og hvor du er henne på din rejse i livet. Carolina er en meget faglig dygtig og kompetent zoneterapeut, samt mentor og healer  -og med denne høje faglighed koblet med et stort rummeligt og varmt hjerte gør hun en stor forskel for mig. Carolina er unik i den måde, som hun formår at koble krop, sind, ånd ud fra et holistisk menneskesyn - hun skaber et rum, hvor krop og sjæl finder sammen.

Dorrte Kudue Kjærgård

 

Under graviditeten fik jeg zoneterapi. Det var med til at grounde mig og forbedre mig på fødslen og på livet med en baby

Jeg fik vendt mine bekymringer og det jeg gik og var nervøs for, så jeg kunne se frem til fødslen og tiden efter. Det var især meget betryggende at Carolina havde tilbudt at stå til rådighed ved min fødsel. Jeg var noget bekymret for veerne, om jeg kunne være i det eller gå i panik over smerten.  Det var meget betryggende og beroligende at have hende ved min side. Helt konkret stod Carolina lige ved siden af mig, med en hånd på min skulder og snakkede beroligende til mig under veerne. Jeg havde en rigtig god oplevelse med min fødsel, jeg stemningen var rolig og tryg. Jeg kan varmt anbefale at tage imod Carolinas støtte og hjælp i forbindelse med graviditet og fødsel.

Lise

Baby Oda havde ondt når hun skulle af med afføring

Grunden til at vi søgte zoneterapi til Oda var, at hun havde ondt når hun skulle af med afføring. Hun trak benene op under sig, blev helt rød og næsten blå i hovedet samt græd meget. Derudover havde Oda svært ved at sove og vænne sig til livet uden for maven. Efter vi havde været til zoneterapi 3 gange var Oda en helt anden baby, der ikke længere har problemer med maven, og har lært at sove meget bedre. Vi har været meget glade for behandlingerne og det resultat, at Oda nu er en glad og tilfreds baby. Jeg kan på det varmeste anbefale Carolina til andre der måtte have samme problem med deres baby.

Emmi

Jeg kan bedst beskrive følelsen af at have vand i kroppen som følelsen af, at hver en kvadratmillimeter hud er spilet ud, og at alting strammer. At få zoneterapi mod det er skønt

Efter en times behandling sad ærmerne på min bluse ikke længere som snor om en rullepølse, og mine bukser sad løst omkring mine underben. Jeg kunne frit bevæge mine arme. Støvleskafterne om mine indtil da hævede ben kunne lynes. Og min vielsesring på mine ellers så tykke fingre gled på plads. Efter halvanden uge holder effekten endnu.

Manja