Efterår

Lungerne - dit åndedræt

I sidste nyhedsbrev var jeg omkring tyktarmen og immunsystemet, så nu vil jeg fortælle lidt om partneren lungerne, som styrer vores åndedræt og sammen med tyktarmen udskillelsen . Lungerne er også her vi putter vores sorg og depression hen.

Mange mennesker lider af luftvejsproblemer såsom astma, bronkitis, sinuitis og konstant tilstopning af næsen, som repræsenterer metalelementet, og dermed udvekslingen af ilt og kuldioxid. Chi fra luften indåndes i lungerne, hvor den kommer i kontakt med Chi´en inde i kroppen. Sunde lunger og regelmæssig, jævn vejrtrækning sikrer, at Chi kommer ind og forlader kroppen let og energien kan flyde let og uhindret i kroppen.

Åndedrætsmusklen er her et vigtigt organ at give opmærksomhed, idet det er altafgørende for kroppens vitalitet og virke, at vi kan trække vejret frit og uhindret. Der kan være mange grunde til en spændt åndedrætsmuskel. Prøv at lægge mærke til dig selv i løbet af en dag, hvor mange gange du holder vejret og trækker maven ind? Ja nærmest glemmer at trække vejret, fordi der hele tiden lige er noget du skal nå. Prøv så når du har opdaget - hov der glemte jeg da lige at trække vejret at tillade dig at gøre maven stor og give slip og trække vejret. Tag en dyb indånding og med udåndingen slipper du den stress du lige for et øjeblik mærkede i kroppen. Gør det gerne mange gange i løbet af dagen.

Under fødderne er lungerne repræsenteret på trædepuden og åndedrætsmusklen også kaldet diaphragma i overgangen mellem trædepuden og mellemfoden. Hård hud her, fortæller bla. om sorg og hvor meget eller hvor stor accept du har af dig selv, dit liv og dine omgivelser. Ligesom det kan fortælle noget om ubalancer og i dine luftveje.  Kan også siges på den måde om du lever livet som offeret,  eller som krigeren der tager ansvar for sig selv og sit liv. Hvor meget du ånder og tager livet ind.

Har du lyst til at arbejde med dig selv og lære dig selv bedre at kende på en sjov og anderledes måde, så er kurset "hvad fødderne fortæller" lige noget for dig. Sidste kursus i år er i Varde i næste uge på fredag den 18.11. Se mere her